Hvem er jeg?

Jeg er uddannet fysioterapeut i 2005 i Aarhus.
Jeg vidste straks, at jeg ville ud og gøre en forskel indenfor den primære fysioterapi og søgte job på private klinikker. De første tre jobs var i Aarhus før jeg kom til Fys&Sund i Randers i 2007 og det blev tydeligt at den grundlæggende uddannelse skulle suppleres med endnu større faglig viden og kompetencer.

Jeg tog den internationale anerkendte uddannelse indenfor Mekanisk Diagnose og Terapi og blev cert. MDT (certificeret Mekanisk Diagnose og Terapi terapeut) i 2007, fordi jeg ville være blandt de bedste fysioterapeuter til at behandle primært ryg og nakke. Derfor har jeg flere gange dagligt kunder med netop disse problematikker.

I 2010 tog jeg på et af de første kursuser i Danmark indenfor Mulligan ledbehandling for at blive endnu skarpere og dygtigere til at behandle alle kroppens led og mekanik. Denne nyeste viden kom ligeledes fra New Zealand og er internationalt anerkendt. Som 1 ud af dengang 120 fysioterapeuter i Danmark fik jeg i 2014 eksamen og blev dermed CMP (certified Mulligan Practitioner).

Men på trods af min stærke faglige kompetence som fysioterapeut følte jeg stadig, at jeg manglede noget vigtigt:
Hvad hjælper det at kroppen er med, hvis hovedet og hjertet ikke er med?
Det frustrerede mig, at det nogen gange var mere end almindeligt svært at få motiveret mine kunder til at lave øvelser, bibeholde tabt vægt eller finde den egentlige årsag til spændingerne, selv om jeg synes jeg forklarede dem hvorfor.
Derfor begyndte jeg min uddannelse som life- og business coach hos Manning Inspire i efteråret 2016, coachede ved siden af mit arbejde i 7 måneder og blev certificeret coach i marts 2017.
I efteråret 2017 tilbød Manning Inspire mig at være med til at uddanne næste hold coaches, som coach trainee og siden eksaminere dem i foråret 2018.

Mere vil have mere – og sådan er jeg – jeg vil vide mest muligt om mennesker, så i september 2019 færdiggjorde jeg min master indenfor coaching hos Sofia Manning og har nu endnu flere redskaber som Mastercoach ifht. personlighedstyper, relationer, parforhold med mere. 

Ved siden af de individuelle behandlinger og coaching sessioner underviser jeg på adskillige hold flere gange ugentligt. Jeg elsker at undervise, udfordre og give min viden om kroppen videre! Det startede med træning på stor bold, så blev jeg pilates instruktør, så TRX instruktør og senest i efteråret 2018 blev jeg underviser i FysioFlow – hvor det er kroppens fascier / bindevævet og forbindelsen mellem kroppen og centralnervesystemet der er fokus på!
Du kan se hvilke hold jeg underviser på ved at trykke her

HUSK du altid kan få en gratis prøvetime på et af mine hold – du skal bare booke det hos sekretæren på 86415232

Hvis du vil vide mere om, så klik nedenfor:

Mastercoach hos Sofia Manning

Mulligan CMP behandlere i Danmark

Fysio Flow

McKenzie behandling